Betingelser for "Vennerabat"

Hvad kræver det?

- Kampagnen gælder fra og med den 14. december 2011, dvs. den nye kunde skal være oprettet efter denne dato. Samtidig må den nye kunde selvfølgelig ikke være Call me kunde i forvejen.

- Rabatten kan kun gives til privat-kunder der bestiller Hallo eller POW!-abonnementer (undtaget er dog POW! Basic). Mobilt Bredbånd og Call me Taletid (Pay'n'Go) kan ikke bruges.

- Annullerer eller opsiger den nye kunde sit abonnement hos Call me, vil rabatten ikke blive godkendt.

- Rabatten kan ikke udbetales som kontanter, men kan kun modregnes på mobilregningerne.

- Du kun kan benytte én type rabat pr. køb. Så du kan f.eks. ikke både få vennerabat og samtidig rabat gennem Forbrugsforeningen, Logbuy eller FDM m.fl., når du handler på web-shoppen.

- Rabatten vil ikke blive udbetalt i tilfælde af snyd, mistanke om snyd eller forsøg på snyd :-)

- Medarbejdere i Call me og kommissionsbaserede-partnerskaber kan ikke opnå rabat.

- Det er ikke tilladt for andre end Call me, at reklamere om "Vennerabat" på diverse hjemmesider og fora. "Venner" oprettet via disse vil ikke blive godkendt, og rabatten vil blive afvist.

- Kampagnen gælder til og med 31. august 2012.

Det juridiske

Når du anbefaler Call me til andre, skal du overholde Markedsføringslovens § 6, stk. 1 og 3 samt Forbrugeraftalelovens § 6, stk. 1. Det betyder, at du ikke må rette uanmodet henvendelse til andre forbrugere via elektronisk post (fx e-mail, sms, mms, m.v.), et automatisk opkaldssystem eller telefax.

Du må endvidere ikke rette uanmodet henvendelse til andre forbrugere ved brug af andre fjernkommunikationsmidler end de, som netop nævnt, hvis forbrugeren, der rettes henvendelse til, står på den såkaldte "Robinson-liste", eller hvis den pågældende overfor Call me har frabedt sig henvendelse i markedsføringsøjemed.

Du kan ved henvendelse til Call me få at vide, om en person, som du har tænkt at kontakte, står på Call me’s liste over personer, der ikke ønsker at blive kontaktet.

Endelig må du ikke uanmodet rette telefonisk eller personlig henvendelse til andre forbrugere på deres bopæl, arbejdsplads, eller andet sted, hvortil der ikke er almindelig adgang med henblik på at bruge vores ”vennerabat”-koncept.

På dansk betyder ovenstående altså, at du kun må rette henvendelse til andre forbrugere via telefon eller e-mail, så længe de har givet dig eller Call me tilladelse til dette.