Mit Call me app

Download appen

Start med at finde vores app. Gå ind i Google Play (tidl. Android Market), Apples App Store eller Windows Marketplace på din smartphone eller tablet, og søg på "mit Call me" og download vores app. Den er naturligvis helt gratis at hente og bruge, men kræver dataforbindelse. Så husk, at have data inkluderet i dit abonnement, eller benyt et trådløst netværk.

Find appen

Find mit Call me på listen over apps i menuen på din mobil. Og start appen.




Log ind

Du skal logge ind med dit mobilnummer og din personlige adgangskode.

Har du ikke allerede brugt Selvbetjening på vores hjemmeside, skal du først forbi callme.dk/selvbetjening og oprette dig. Her skal du blot følge anvisningerne.





Forbrug

Når du har logget ind, får du direkte adgang til siden "Forbrug". Her kan du se en status på dit nuværende forbrug.

Du kan vælge om du vil se alle typer af forbrug på en gang ved at trykke på I alt eller vælge at kigge nøjere på opkald, SMS eller surf hver for sig, ved at trykke på ikonerne.

Yderst til højre kan du se prisen på hvert enkelt forbrug. Du kan opleve, at prisen står til 0,00 kr. Det er ikke en fejl eller gratis. Det skyldes, at forbruget er inkluderet i dit abonnement eller i en rabatpakke.

Menuen i bunden giver dig et overblik over dine muligheder i mit Call me.





Abonnement

Under "Abonnement" kan du se dit nuværende abonnement samt se de services du er tilmeldt.

Her har du også mulighed for at ændre din saldokontrol samt til- og afmelde spærring af 90* numre.
 





Se dine regninger

Under "Regninger" kan du se de dine seneste regninger. Øverst ser du de seks seneste.

Tryk på ikonerne og se nærmere. Langt de fleste smartphones viser PDF helt automatisk. Men du kan opleve, at du skal vælge mellem flere apps, der kan åbne PDF fx Adobe Reader, forskellige e-bogslæsere eller kontorapps. Vælg Adobe Reader, hvis du har den. De andre er også helt okay.

Øverst i højre hjørne ser du "søg i arkiv"-funktionen. Tryk på "Luppen", så får du mulighed for at søge i alle dine gamle regninger ud fra dato.





Giv os feedback

Under "Kontakt" kan du bl.a. skrive til os, hvis du har forslag til forbedringer af appen. Vi bliver glade for både ris og ros :-).





Min profil

Vælger du "Min profil", kan du se dine grundlæggende oplysninger f.eks. din bindingsperiode og hvornår du er oprettet som kunde. Det er også her du kan ændre din e-mail adresse, hvis du f.eks. har fået ny.



Bedøm sidens indhold:

Ikke brugbar
Delvist brugbar
Brugbar
Meget Brugbar
L?ste mit problem
 

Tak for din bedømmelse :-)