Mobilt Bredbånd
4G er det nyeste inden for mobilteknologi, som giver dig en høj hastighed.
- På 4G kan du f.eks. streame HD-film på få sekunder, f.eks. fra HBO Nordic og streame musik uden afbrydelser fra f.eks. Spotify Premium.
- 2G bruges primært til tale og sms.
Call me dækker Danmark med mobilt bredbånd. Se dækningskort.
Bemærk, at datahastighedskortene er beregnet på en anden måde end de intervaller, der bliver markedsført.
Overstiges det inkluderede dataforbrug, nedsættes hastigheden til 120 Kbit/s. Hastigheden afhænger af antal samtidige brugere, masteplacering og øvrige dækningsmæssige hindringer.
Teknologi | Download min | Download max | Upload min | Upload max | Hvor |
4G | 17 Mbps | 71 Mbps | 5 Mbps | 43 Mbps | Kan opleves i hele 4G dækningsområdet |
Pris og de medfølgende tjenester og ydelser kan ses under hvert enkelt produkt.
Håndtering af trafik i net og produkter
Call me benytter almindelige trafikprioriteringsteknikker til at sikre dig en optimal brugeroplevelse, herunder til almindelig trafikstyring og til håndtering af trafik i spidsbelastningsperioder. I mobile netværk inddeles, styres og prioriteres trafikken alene med henblik på at sikre effektiv dirigering og den mest optimale kvalitet for trafikken i relation til kapacitet til rådighed, tilgængelig teknologi og frekvensressourcer (2G, 3G, 4G), samt acceptabel forsinkelse, forstyrrelse og pakketab i forhold til den konkrete type trafik. Signaleringstrafik er prioriteret over anden trafik, taletrafik prioriteres over datatrafik, og alt datatrafik behandles lige. Til dette formål anvendes principper, der er defineret og internationalt standardiseret i 3GPP TS 36.331, TS 36.304 og lignende.
Mængdebegrænsninger
Jo mere data du bruger, jo hurtigere vil du nå grænsen for den mængde data, der er inkluderet i dit abonnement. Hvis dit dataforbrug overskrider den inkluderede mængde data nedsættes hastigheden til 120 Kbit/s. Dette betyder, at du stadig kan benytte internettet, men dog i et meget begrænset omfang. Udgangspunktet er, at en højere hastighed er ensbetydende med en bedre brugeroplevelse. Med en hastighed på 120 Kbit/s kan visse datakrævende tjenester derfor være svært- eller direkte utilgængelige, og mindre datakrævende tjenester kan forekomme langsommere.