FORENINGEN MIKKEL MOD MOBNING

En forening stiftet af landsholdsspiller Mikkel Hansen, der ligesom sine samarbejdspartnere arbejder 100 % frivilligt for det gode formål

Velkommen til MH24 – Foreningen Mikkel Mod Mobning. En forening stiftet af landsholdsspiller Mikkel Hansen, der ligesom sine samarbejdspartnere arbejder 100 % frivilligt for det gode formål..

Vi brænder for at give børn og unge gode råd og redskaber til at modarbejde mobning og trash talk, og dermed skabe bedre trivsel i fritidslivet. Når vi gør det ulønnet, kan foreningens midler gå ubeskåret til trivselsprojekter i primært sportsklubber og foreninger – og sådan kan vi hjælpe og glæde flest muligt.

- Mikkel Hansen

BAGGRUND

Mikkel har spillet håndbold hele sit liv, men mentalt har han ikke altid været holdspiller. Med årene er han derimod blevet bevidst om den skadelige effekt, mobning har på børn og unge – og på deres muligheder både sportsligt og socialt.

MIKKEL GREB MULIGHEDEN

Når man er en af verdens bedste håndboldspillere, er der mange, der holder øje med og lytter til en. Mikkel så dette som alletiders mulighed for at tage et socialt ansvar og for at få taletid og opbakning til projektet. Derfor stiftede han MH24 – Foreningen Mikkel Mod Mobning.

FORMÅL OG MIDLER

Foreningens formål er at modarbejde mobning og øge trygheden og tolerancen blandt børn og unge i sportslige, kulturelle og sociale fællesskaber.
Flere gange om året afholdes MH24 Camp under ledelse af bl.a. Mikkel og hans landsholdskollega Henrik Møllgaard. Her får 12-16-årige håndboldspillere både fysisk træning og foredrag; begge dele med fokus på holdånd og godt kammeratskab.
Derudover yder foreningen økonomisk støtte til trivselsprojekter, -events og -kampagner i fx sportsklubber og på skoler.

Baggrund

Mikkel greb muligheden

Mikkel har spillet håndbold hele sit liv, men mentalt har han ikke altid været holdspiller. Med årene er han derimod blevet bevidst om den skadelige effekt, mobning har på børn og unge – og på deres muligheder både sportsligt og socialt.

Når man er en af verdens bedste håndboldspillere, er der mange, der holder øje med og lytter til en. Mikkel så dette som alletiders mulighed for at tage et socialt ansvar og for at få taletid og opbakning til projektet. Derfor stiftede han MH24 – Foreningen Mikkel Mod Mobning.

MH24 Camp

Hensyn, holdånd og håndbold

MH24 – Foreningen Mikkel Mod Mobning afholder håndboldcamps flere gange om året, i samarbejde med hummel og Call me. Her er der fokus på fysisk og teknisk træning samt hvordan man er en god og støttende holdspiller. Nu er vi klar med endnu en camp – nemlig d. 27. december.
Pengene fra de afholdte camps går ubeskåret til anti-mobbeprojekter.

Læs mere

Formål og midler

Økonomisk støtte og MH24 Camps

Foreningens formål er at modarbejde mobning og øge trygheden og tolerancen blandt børn og unge i sportslige, kulturelle og sociale fællesskaber. Flere gange om året afholdes MH24 Camp under ledelse af bl.a. Mikkel og hans landsholdskollega Henrik Møllgaard. Her får 12-16-årige håndboldspillere både fysisk træning og foredrag; begge dele med fokus på holdånd og godt kammeratskab. Derudover yder foreningen økonomisk støtte til trivselsprojekter, -events og -kampagner i fx sportsklubber og på skoler.

Søg støtte

Foreninger og skoler kan nu søge støtte til projekter mod mobning fra MH24 – Foreningen Mikkel Mod Mobning.
Vi har i alt indsamlet 450.000 kroner.

Klik her for at søge midler

Mikkels hjemmebane

Inspirationsvideoer

Se med, når Mikkel deler ud af gode råd og erfaringer - til gavn for både dig og dit hold.

Læs mere

Mary og Mikkel på fælles mission

Heldigvis er Mikkel langt fra ene om at ville mobning til livs. Mary Fonden med Kronprinsesse Mary i spidsen har siden 2007 haft som formål at bekæmpe social isolation – bl.a. gennem anti-mobbeprojektet Fri for Mobberi. Nu er Mary og Mikkel gået sammen for i fællesskab at sætte fokus på trivsel i børnehåndbolden. I samarbejde med Red Barnet og udøvende håndboldtrænere er de i gang med at udvikle det trivselsprogram, der i efteråret 2016 vil blive tilbudt klubber landet over.

Samarbejdspartnere


Hos hummel har vi en mission om at forandre verden gennem sport - dette er rygraden i vores virksomhed. Den mission er essensen af alle vores værdier og fundament for vores Company Karma strategi.

I hummel mener vi sport er mere end en fysisk aktivitet. For os er det et universelt sprog, som hæver sig over politiske holdninger, kultur, religion og tro. Derfor støtter vi også naturligt op om MH24 Camp og Mikkel Hansens mission om, at stå op imod mobning for udsatte børn.

Som virksomhed ved vi, at vi kan gøre en reel forskel i verden ved hjælp af sport til at skabe forståelse, respekt og sammenhold. Igennem dette unikke partnerskab med Mikkel Hansen m.fl. støtter og igangsætter vi dette projekt, som hjælper børn videre i livet, ved bl.a. at lade dem udleve deres passion for håndbold.

Det er det, vi kalder Karma.

I Middelfart Sparekasse lægger vi stor vægt på at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen. Vi vil skabe værdi for vores kunder, hinanden og det samfund, vi lever i.

I samarbejdet med MH24 – Foreningen Mikkel Mod Mobning støtter vi budskabet om at være en god holdspiller. En god holdspiller på banen
- og lige så vigtigt uden for banen. Til gavn for alle og vores samfund.

Vi har støttet Mikkel fra starten af hans karriere og glæder os til at støtte ham i hans arbejde mod mobning. Vi håber, at Mikkel og foreningens arbejde vil berige debatten om mobning og glæder os til at følge projektet.


MH24 Camp og Mikkel Hansens arbejde mod mobning ligger helt i tråd med
Call mes TAL ORDENTLIGT bevægelse.

At samarbejde med sportsfolk, der bevæger sig i den absolutte elite og derfor har mange fans, er en unik mulighed for at kunne få et godt budskab ud til rigtig mange mennesker – både børn og voksne.

Samtidig er sportens verden indimellem udskældt for at være arena for hård tone. På banen såvel som på sidelinjen. Derfor er vi ikke et øjeblik i tvivl om, at MH24 – Foreningen Mikkel Mod Mobning er en perfekt samarbejdspartner for netop Call me, og vi glæder os til at opleve MH24 Camp helt tæt på.

Tak til

MH24 CAMP – HENSYN, HOLDÅND OG HÅNDBOLD

Mikkel Hansen står bag MH24 – Foreningen Mikkel Mod Mobning. I samarbejde med Call me, hummel og Middelfart Sparekasse kunne foreningen i juni 2015 afholde den første MH24 Camp og endnu to i december 2015. Nu er det tid til fire nye camps, hvor 200 håndboldpiger og -drenge garanteres en uforglemmelig oplevelse.

HVAD GÅR CAMPEN UD PÅ?

MH24 Camp er 5 timer i selskab med Mikkel Hansen, hvor deltagerne får både fysisk og teknisk træning. Autografer. Spisning. Foredrag. Og mere træning. Under hele campen vil det overordnede fokus være på, hvordan man er en god og støttende holdspiller – og på at man selv har ansvar for ikke at gå med på mobning og trash talk.
Alle er garanteret en stor og lærerig dag med oplevelser, de kan have glæde af længe.

HVORFOR DELTAGE?

Fordi man er vild med at spille håndbold, gerne vil lære af de bedste – og fordi man vil vise, at man bakker op om Mikkels kamp mod mobning både på og uden for banen.

HVEM KAN DELTAGE?

MH24 Camp er for bagspillere i alderen 12-16 år. Både piger og drenge. Man må bare ikke have deltaget i MH24 Camp tidligere.

HVEM BLIVER VALGT?

For at den enkelte deltager får mest muligt ud af campen, skal der være en nogenlunde lige fordeling alders- og kønsmæssigt. Med dette hensyn in mente vælges der efter ’først til mølle’-princippet.

HVOR OG HVORNÅR?

Camps lørdag d. 18. juni 2016 Jylland og Fyn:

Jylland, ALPI Hallerne i Herning kl. 9.00-14.00
Fyn, Vestfynshallerne i Nørre Aaby kl. 16.00-21.00

Lørdagens hjælpetræner: Mikkel Hansen har selskab af landsholdskollega Henrik Møllgaard.

Camps søndag d. 19. juni Sjælland:

Frederiksberg, Frederiksberg-Hallerne kl. 9.00-14.00
Helsingør, Helsingør Hallerne kl. 16.00-21.00

Søndagens hjælpetræner: Mikkel Hansen har selskab af tidligere landsholdsspiller Camilla Andersen.

PRIS

600 kr. pr. deltager. Pengene går ubeskåret til MH24 – Foreningen Mikkel Mod Mobning.
Prisen dækker træning, mad og drikke – og derudover får alle deltagere et MH24 Camp kit bestående af T-shirt, shorts og en håndbold.

ansøg her

Barnets køn
Ansøgers godkendelse (myndig forælder)
Jeg er samtidig indforstået med, at hummel og Call me laver videomateriale fra campen og udelukkende bruger dette i forbindelse med markedsføring af MH24 – Foreningen Mikkel Mod Mobning og dens arbejde
Barnet vil gerne deltage i



Barnet spiller primært
Jeg skal helt klart med på MH24 Camp, fordi:

MH24 Camp er desværre fuldt booket

- Men vi lover, at vi gentager successen.

Det er ikke let, at følge med Mikkel Hansens popularitet. Pladserne til vores camps er endnu engang blevet revet væk, så vi kommer desværre til at skuffe jer, der ikke fik en plads i denne omgang.
Men vi kan heldingvis love jer, at vi gentager succesen og afholder flere camps. Hold derfor øje på denne side løbende, så du kan være blandt de første, når nye tilmeldinger åbner.
Der vil også løbende komme billeder og videoer hvor Mikkel lærer fra sig med en masse håndboldtricks samt tager emner op blandt andet omkring det at være en god teamplayer.

Billeder fra MH24 Camp d. 22 december

søg midler fra foreningen

Foreninger og skoler kan nu søge støtte til projekter mod mobning fra MH24– Foreningen Mikkel Mod Mobning. Vi har i alt indsamlet 350.000 kroner.


Klik her for at søge midler

SØGEKRITERIER

Indenfor foreningens formål ydes primært støtte til projekter i idrætsverdenen, hvor sport anvendes som positivt forandringsredskab i fællesskaber mod mobning. Støtte ydes normalt ikke til driftsomkostninger eller til eksterne udgifter og det tilstræbes at yde støtte, hvor støtten indgår med frivillige bidrag eller som en del af almennyttige tiltag i øvrigt. Støtte ydes og udbetales kun mod behørig dokumentation og støttetilsagn er altid betinget af, at det konkrete projekt gennemføres som ansøgt. Støttemodtagere accepterer ved deres ansøgning, at MH24 kan anvende såvel projekt som informationer om udbyttet heraf i sit virke, herunder ved støttemodtagerens medvirken i information og PR.”

Kontakt

Ønsker du at vide mere om MH24 – Foreningen Mikkel Mod Mobning, og hvordan du kan være med til at støtte op om det gode formål, så er du velkommen til at kontakte den daglige leder for MH24 – Foreningen Mikkel Mod Mobning Eva Nabi på 53 58 00 00.

Elverdam Advokater er sekretariat for MH24 – Foreningen Mikkel Mod Mobning.