Kort sagt er Samsung Health Samsungs svar på en sundheds- og træningsapp. Den kan hjælpe dig med at komme i gang med de gode træningsrutiner, holde styr på din søvnkvalitet og kost, måle din puls og dit stressniveau samt synkronisere med dine smartenheder og masser af andre træningsapps.
Skridttæller
Den indbyggede skridttæller kan registrere, hvor langt du har gået, hvor mange skridt du har taget og hvor mange kalorier du har forbrændt. Du kan måle dit daglige skridtantal og angive et målantal, som du skal forsøge at indfri. Efterfølgende kan du få et overblik over dit skridtantal og se udviklingen i et diagram.
Træningsfunktion
Samsung Health’s træningsfunktion giver dig mulighed for at registrere dine træningsoplysninger og forbrænding af kalorier. Du kan bruge den til at lytte til musik og tage billeder, mens du træner, ligesom du kan overvåge din træningstid, antal forbrændte kalorier og aktuelle placering. Du kan vælge mellem løb, gang, cykling og vandring, og derefter indstille dine mål for træningen. Derudover kan du gøre brug af den personligt tilpassede coachingfunktion, som giver dig råd og guider dig igennem træningen, så den bliver så effektiv som muligt.
Maddagbog
Hold styr på, hvad du indtager med Samsung Health’s maddagbog, hvori du kan registrere dit indtag. Du skal blot indtaste dine måltider, hvorefter den automatisk beregner, hvor mange kalorier, du har indtaget. Derved kan du følge med i, om du overskrider dine daglige kaloriemål, og om du via din træning forbrænder flere kalorier, end du indtager.