Et kamera gør det muligt at tage billeder og selfies med din mobiltelefon.

Er flere megapixel altid bedre?

Vi hører ofte, hvor mange megapixel et mobilkamera har, men det er ikke altid, at det er den smartphone med de fleste megapixel, som faktisk tager de bedste billeder - 5 megapixel-opløsning er eksempelvis nok til at lave et klart A4 print. Megapixel angiver, i forhold til opløsningen, hvor stort et billede du kan tage, så selvom det stadig er en vigtig del af telefonen, er der også andre ting som spiller ind, når du skal tage det perfekte billed med din mobil.

Kameralinser i smartphones

Alle kameraer i smartphones har en linse som en fast bestanddel. En linse bruges til at indfange lys, hvilket betyder at kvaliteten og størrelsen af linsen afgører hvor gode billeder, du kan tage med dit kamera på telefonen. Linsen i dit kamera afgører også, om du kan zoome og selv fokusere billedet – ellers findes der apps, som kan hjælpe med dette.

Kameraet og kameralinserne i din smartphone kan også bruges af apps. Instagram bruger dit smartphonekamaera, så du kan tage billeder direkte i appen. Det sparer dig for noget tid, at du ikke tage billedet først, og så derefter lave din ændringer. 

Sensorerne hjælper dig med at tage billeder

Sensorerne i din telefon hjælper dig med at tage bedre billeder. Det gør de blandt andet ved at optimere lysforholdene, stabilisere billedet, så det ikke fremstår sløret samt give dig en forbedret billedkvalitet samlet set. Det er derfor også et parameter, når du skal købe en ny smartphone.