Krypetering skjuler du data for NSA og andre organisationer, som måtte kigge med. Dette gøres ved at låse med en bestemt nøgle, som de ikke har adgang til.

Hvad er kryptering?

Kryptering er en særlig teknologi, browsere, computere, internetudbyddere m.fl. bruger til at skjule data for uvedkommende. Du kan stort set ikke bevæge dig rundt på internettet i dag, uden at du bruger en eller anden form for kryptering. Når noget krypteres, låses det inde, og du skal bruge en bestemt (krypterings)nøgle, hvis du vil se indholdet. Der findes kryptering til/på alt fra smartphones til computere.

Du kan sige, at kryptering skjuler din kommunikation og information for uvedkommende. Forestil dig, at du skriver med bogstaver, og hvis modtageren ikke har den korrekte krypteringsnøgle, vil han eller hun kun se tal. Med blockchain-teknologien er der tale om en ganske særlig "kryptering", hvor alle i netværket certificerer en blok. Passer den ikke med krypteringen, bliver blokken udskilt. Alt i boksene kan læses af alle, men indholdet er stadig krypteret, så der ikke kan fuskes med indholdet. 

Kryptering giver dig sikker mail og nethandel

I takt med at hele verden er blevet mere digital og global, har vi brug for øget sikkerhed. Hvis eksempelvis netbutikker og offentlige institutioner som SKAT ikke brugte kryptering, ville alle kunne læse dine personlige oplysninger. Uvedkommende kan heller ikke læse dine e-mails til andre.

Kryptering beskytter også kontonumre og kreditkortoplysninger, når du taster dem ind online. Når du bruger kodeord til at logge ind, er der også tale om kryptering.

Forskellige former for kryptering:

·         Symmetrisk kryptering – bruger kun én nøgle. Egner sig eksempelvis til, hvis du skal kryptere din egen harddisk.

·         Asymmetrisk kryptering – kaldes også for ”offentlig-nøgle-kryptering”. Her bruges to nøgler. Én bruges til at kryptere indholdet, mens den anden bruges til at dekryptere indholdet – altså læse indholdet.

Eksempel på kryptering fra A-Z

Det kan måske være svært at forestille sig, hvordan kryptering foregår, når det hele sker automatisk. En simpel chat kunne se ud som nedenstående eksempel (asymmetrisk kryptering).

Afsender skriver: Godmorgen 

Kryptering

Krypteret tekst: !”#¤%&! (det andre ser, hvis de ikke har en nøgle til at dekryptere indholdet)

Dekryptering

Modtager læser: Godmorgen