Mobilporto fra Post Danmark er en app, hvor du kan købe portokoder, der fungerer på præcis samme måde som frimærker.

Hvad er mobilporto?

Mobilporto er en kode, du køber via mobilen, så du ikke behøver frimærker. Koden skriver du samme sted, som du tidligere ville placere frimærket. 

Køb mobilporto via app

Tidligere kunne du kun sende breve, hvis der var et frimærke på det. Det kan dog være bøvlet med en masse frimærker, hvis du kun sender et brev i ny og næ. Du kan derfor købe mobilporto via en app hos Post Danmark, og portokoden fungerer på præcis samme måde som et frimærke.

Selve koden skriver du i øverste højre hjørne - hvor du tidligere ville sætte frimærket. Koden består af en blanding af 12 tal og bogstaver.

Du skal indtaste, hvor meget dit brev vejer, så du altid betaler den lavest mulige pris. Når du har downloadet den gratis app, er det nemt at købe mobilporto. Du får din portokode lige efter købet, så du kan sende dit brev med det samme.

Det kan du bruge mobilporto til - både pakker og breve

Du kan købe en portokode til både et almindeligt brev samt en lille pakke. Der er dog nogle begrænsninger på vægten af din pakke, hvis du vil købe mobilporto via din smartphone.

Det kan du sende med Mobilporto:

·         Breve som ikke vejer mere end 2 kg.

·         Til både Danmark og udlandet.

·         Som enten A- eller B-brev.

Inde i selve Mobilporto app’en kan du nemt vælge, hvilket land du vil sende til samt om det skal sendes som A- eller B-post. Når du har indtastet de forskellige ting på din tablet eller mobiltelefon, vil du få vist en pris for portokoden - som du kan betale med enten MobilePay eller betalingskort.

Her kan du hente Mobilporto app’en

Du kan få app’en Mobilporto fra Post Danmark til både Android-, iPhone- og Microsoft-mobiler. Den fungerer på samme måde på de tre styresystemer.

Hent Mobilporto:

·         Til Android.

·         Til iPhone.

·         Til Mirosoft.

Du kan i selve Mobilporto app’en betale med både betalingskort og MobilePay. På den måde slipper du for at skulle på posthuset hver gang, du skal sende et brev.