Teknologi som du bærer på kroppen fx smartwatches, virtual reality og briller med teknologi.

Hvad er wearable - et nemt overblik

Wearables er teknologi, du ”tager på”. Wearables kan være mange forskellige ting. De kommunikerer med din mobil, tablet osv. via bluetooth, og det hele foregår automatisk, når de først er parret.

De mest populære former for wearables:

·         Skridttæller.

·         Smartwatch – eksempelvis Samsung Gear og Apple Watch.

·         Pulsmåler.

·         Virtual Reality (VR) tilbehør – eksempelvis Samsung Gear VR.

·         Briller med indbyggede skærme – Google Glass.

Der findes mange flere, og der kommer hele tiden nye ting til. Wearables gør, at grænsen mellem forskellige teknologier smelter sammen, og flere taler om, at der også sker en sammensmeltning mellem teknologi og os som mennesker. Mange af de ting, vi kalder for wearables, er også IoT-enheder.

Wearables til Android-devices

Samsung har mange wearables til sine smartphones og andre devices, som giver dig en masse ekstra funktioner og features. Det er, som regel, via din smartphone, at du får en masse ekstra informationer og data. Wearables gør det også nemmere at få og tilgå ekstra informationer.

Du kan få et ur, så du ikke behøver have din smartphone op af lommen, forskellige trænings-hjælpemidler samt intelligente smykker. Der er altså både wearables, der kan øge din performance samt hjælpe dig med at få mere ud af dit device.

Wearables til Apple-produkter

Du kan selvfølgelig også få wearable-teknologi til dine forskellige Apple-produkter - eksempelvis iPhone. Apple har selv lavet et smartwatch – Apple Watch – som giver dig ekstra funktionalitet ifm. din smartphone.

Derudover er der et væld af andre wearables, som du kan få til Apple. Du kan eksempelvis også få en masse wearables, som hjælper dig med at holde styr på træningen.