Netværksdækning

 

Sådan bruger du dækningskortet
Vores dækningskort viser, hvor i landet man har gode muligheder for at ringe og surfe samt hvilke hastigheder, man kan forvente i forskellige områder. Dækningskortet er simuleret, og der kan derfor være forskel på den dækning og hastighed, kortet viser og den reelle dækning og hastighed, du får.

Forhold, der påvirker dækningen
Netværksdækning og hastighed afhænger bl.a. af hvor mange, der ringer eller surfer i et område. Indendørs påvirkes dækning og hastighed af bygningen, du befinder dig og omkringliggende bygninger. Beton, lavenergivinduer og metal solafskærmning kan blandt andet reducere hastigheden.

Mobiltelefoners påvirkning af dækningen
Den enhed – mobil, tablet, modem eller router – der anvendes, har også indflydelse på den oplevede netværksdækning og hastighed. Der er forskel på, hvor gode de indbyggede antenner i mobiltelefoner er, og det kan begrænse forbindelsen.

Du kan læse mere om, hvordan egenskaber ved forskellige mobiltelefoner påvirker dækningen samt hvordan du kan forbedre opkald og surfing på mobilen på Energistyrelsens hjemmeside.