Vores mobiltelefoner er i dag ikke kun noget, vi bruger, når vi skal lave opkald og sende beskeder. De er blevet vores daglige følgesvende, og vi tager vores smartphones med os allevegne, da de er blevet nyttige hjælpemidler til forskellige gøremål. De har for eksempel både erstattet fysiske kalendere, vækkeure, GPS osv, som i dag kan findes i din smartphone.
En af de mange fordele ved nutidens smartphones er blandt andet, at du kan gøre brug af en stemmestyret assistent, som gør det muligt at få klaret mange af dagens opgaver, og holde overblik over de vigtige ting – kun ved brug af din stemme. Den stemmestyrede assistent bliver mere og mere populær, og en af de førende i kategorien er selvfølgelig Siri – som dog kun er forbeholdt iOS-brugere.
Men i dag findes der en hel del virkelig gode apps til rådighed for Android-brugere, som minder om den populære Apple-assistent. Herunder har vi samlet nogle af de allerbedste på markedet lige nu.
1. Google Assistent
Google Assistent er nok den mest populære assistent-app blandt Android-brugere. Og det er ingen overraskelse. Præcis som man finder Siri på iPhones, er Google Assistent skabt af samme selskab der står bag Android. Dette betyder, at mange Android-telefoner i dag kommer med Google Assistent. Men derudover er Google Assistent også et helt fantastisk redskab – og mange vil mene, at den med længder endda slår Siri. Derfor er det også mange Android-brugeres favorit, når det gælder stemmestyrede assistenter.
Det er let at lave opkald, lave kalenderaftaler, spille musik og lave navigationsruter. Du kan stille alle mulige og umulige spørgsmål – og svarene vil blive læst højt ud fra Google Search. Du kan endda bede hende om at fortælle en vittighed!
2. Amazon Alexa
Hvis man bevæger sig uden for Android- og iPhone-universet, er det Amazons Alexa, som er blandt de mest populære tjenester. Den er måske ikke så udbredt som Google Assistent, men den er helt klart en af de bedste stemmestyrede assistenter på markedet. Hvis du ovenikøbet i forvejen benytter dig af Alexa i dit hjem, er der også flere fordele ved at installere hende på din Android-telefon, som vil være med til at gøre din dagligdag lettere.
Alexa har som nævnt en masse fordele, foruden at dække alt det grundlæggende, man har af forventninger til en stemmestyret assistent, som fx at afspille sange, besvare spørgsmål, lave kalenderaftaler osv. Men en ting som helt klart også er værd at nævne er, hvor perfekt den spiller sammen med andre Alexa apps. Hvis din kaffemaskine, dit TV eller mikroovn taler sammen med Alexa, kan du fx få hende til at sætte en timer på, fra din mobil, så din morgenkaffe står klar friskbrygget hver morgen kl. 8.00.
3. Bixby
Der er egentlig ikke nogen grund til at søge efter et alternativ til Siri, hvis du har en Samsung mobil der er lanceret efter 2017. Bixby er nemlig den stemmestyrede assistent der er intergreret i de nyere Samsung devices, og den er faktisk ganske udmærket. Det skal dog nævnes her, at Bixy udelukkende er tilgængelig for Samsung-brugere – du kan ikke hente den i Google Play Store. Men hvis du er den heldige ejer af en Samsung mobil, er dette måske den eneste assistent, du har brug for.
Den dækker de helt grundlæggende services, man kan forvente af en stemmestyret assistent, men den tilbyder også endnu flere muligheder. Du kan få Bixby til at lave rutiner for dig, som den selv vil opfange, hvis du sætter funktionen til. Fx, hvis du lytter til en bestemt podcast hver aften inden sengetid, skruer ned for lysstyrken eller skifter til mørketilstand på et bestemt tidspunkt. Bixby kan automatisere alt dette, hvis du ønsker at bruge funktionen.
4. Jarvis
Det var kun et spørgsmål om tid før vi blev introduceret for en stemmestyret assistent kaldet Jarvis. Det er nemlig navnet på Tony Starks personlige assistent fra Iron Man-universet. Jarvis kan tilbyde mange forskellige cool funktioner; bl.a. opkald, læse og sende beskeder og afspille musik. Du kan også træne den til at udføre særlige kommandoer for dig. Jarvis er nyttig i den gratis version, som du kan downloade fra Google Play Store, men Pro-versionen tilbyder en særlig kernefunktion – nemlig at du kan bruge den overalt på telefonen, lige fra når du browser på nettet eller scroller igennem dit galleri. Dette er standard funktioner hos de større udbydere af stemmestyrede assistenter, så det er bestemt et plus at have med.
5. Friday
Man kan ikke nævne Jarvis uden også at nævne Friday - endnu en AI fra Marvels Iron Man. Det er derfor ikke overraskende, at nogen så muligheden for at opkalde en anden personlig assistent Friday.
Friday opfylder alle de behov du måtte ha’, når man snakker stemmestyret assistent; såsom svar på spørgsmål, navigation via Google Maps eller hjælp til et slå noget op på Facebook – alt dette kan Friday hjælpe med på blot få sekunder, kun ved brug af din stemme. En af de bedste features ved Friday er hvordan den kan tale sammen med populære apps som Skype og WhatsApp. Det betyder, at du kan besvare dine vigtige beskeder, selvom du ikke har din mobil i hånden.
6. Robin
Robin er en personlig assistent som adskiller sig en del fra de ovenstående stemmestyrede assistenter. Den er skabt til at blive brugt, når du er på farten. Målet med Robin er at gøre vejene sikrere, ved at sørge for, at dine øjne er, hvor de bør være, imens du befinder dig bag rattet eller på cyklen. Fortæl Robin, hvad dine interesser er, og den vil sammensætte et udvalg af playlister og podcasts, som har særlig relevans for dig. Men det er faktisk ikke alt.
Hvis du vil foretage et opkald, eller har brug for ruten til en bestemt restaurant – så kan Robin hjælpe dig. Men det skal dog også nævnes, at Robin også tilbyder mange af de grundlæggende funktioner, som de resterende stemmestyrede assistenter, såsom oplæsning af nyheder, vejrudsigter, navigation, lave aftaler og endda fortælle vittigheder.
7. DataBot
Hvis du er tiltrukket af den mere ’menneskelige’ oplevelse med Siri, så kan det bestemt anbefales at kigge nærmere på DataBot. Som ved andre stemmestyrede assistenter, kan du stille DataBot spørgsmål, og få svar på disse, men det mere interessante ved DataBot er, at den har føretrøjen på, når det gælder assistenter med højeste underholdningsværdi.
Her kan du få læst dit horoskop højt hver dag, få stillet quiz-spørgsmål, gåder og få fortalt vittigheder. Af andre særlige fordele ved DataBot, er også værd at nævne, at den hjælper dig med at lave præsentationer. Den kan selv finde informationer om et specifikt emne, for derefter at sætte det sammen i en præsentation for dig – Nemt!
8. Extreme
Hvis du har betænkeligheder ved at lade stemmestyrede assistenter få adgang til mange af dine personlige oplysninger, så er Extreme måske en assistent for dig. Extreme lytter nemlig til dig, men uden at sende dine samtaler andre steder hen. Når du sletter appen, vil alle dine kommandoer, og al data i appen, forsvinde for evigt.
Foruden at tilbyde denne feature, så finder du også all the basics, man kan forvente hos en stemmestyret assistent. Du kan stille spørgsmål (den tilbyder over 10 forskellige sprog), få rutevejledning, du kan ringe til vennerne, sende mails m.m. Alt i alt, en virkelig god app, hvis du sætter tryghed højt, når du downloader apps.
9. Vision
Hvis du er på udkig efter en stemmestyret assistent, der også kan tale sammen med dit Smart Home, så er Vision den rette app for dig. Vision tilbyder alt det, du forventer af en assistent, såsom websøgninger, navigation, afspilning på Spotify osv. Du kan endda lære den endnu flere kommandoer.
Derudover, som noget helt særligt, taler den også sammen med dine Philips Hue pærer, og kan derfor give dig fuld kontrol over belysningen i dit hjem – bare ved brug af din mobil. Den kan også hjælpe dig med at lave to-do lister, følge opskrifter og løse matematiske spørgsmål ved hjælp af lommeregnerfunktionen. Der er meget få apps til Androids, der giver dig lige så stor en kontrol over dit Smart Home som denne app.