En retina-skærm er en skærm lavet med Apple-teknologi. Der er tale om meget skarpe og højopløselige skærme, så pixels ikke kan ses med det blotte øje.

Hvad er en retina-skærm?

Retina-skærme er de skærme, som Apple bruger på mange af deres nyere produkter – blandt andet iPhones og iPads. De har en rigtig høj pixel-tæthed, og derfor giver dig rigtig gode skærmbilleder.

Målet med udviklingen af retina-skærme har været, at visningen af tekst og billeder skal være så skarp som muligt – altså at pixels ikke er synlige for det nøgne øje. Det mål kommer Apple langsomt tættere og tættere på, efterhånden som de udvikler nye og bedre retina-skærme. Opløsningen på en retina-skærm varierer afhængig af dit device - der er altså forskel på en smartphone, phablet og tablet.

Hvad er opløsningen på en retina-skærm

Du kan ikke tale om en fast standard for retina-skærme, da det varierer fra device til device samt hvor stor dit device er. Den typiske afstand en læser har til et device, eksempelvis en phablet, har også en betydning. Er læseren tæt på skærmen, som med mindre devices, så vil skærmen typisk have flere PPI.

Opløsning og antal PPI på forskellige produkter med retina-skærm:

·         Apple Watch 42 mm. - PPI 303 – opløsning 312 x 390

·         iPhone 6 Plus - PPI 401 – opløsning 1920 x 1080

·         iPad Mini - PPI 326 – opløsning 2048 x 1536

·         iPad Pro - PPI 264 – opløsning 2732 x 2048

Som du kan se på oversigten, så varierer både PPI og opløsningen fra produkt til produkt. Du får dog en yderst høj opløsning på alle produkter med en retina-skærm.