MP3 er filtypen der bruges på de fleste musiknumre - den giver dig både god kvalitet, og fylder ikke så meget.

Hvad er MP3?

MP3 er en forkortelse for MPEG-1 Audio Layer 3, og det er en tysk-udviklet audio-komprimeringsstandard – selve MPEG står for Motion Pictures Experts Group. MP3 kan give dig en kvalitet, der kommer meget tæt på CD-kvalitet ved relativt lave datamængder, og det er ideelt til eksempelvis smartphones.

Den Danske Ordbog definerer MP3 som ”en international standard til indkodning og komprimering af stereolyd i små filer, der kan udveksles via internettet”.

Det bruges MP3 typisk til

Fordi at MP3-filer ikke optager meget plads, er den særdeles velegnet til at dele over nettet, hvor du kan uploade og downloade dem.

MP3 er også et ideelt format at brænde CD’er med, da filerne typisk fylder meget lidt, og der kan derfor ligge mange numre på en CD – afhængig af størrelsen på CD’en kan der ligge over 200 sange. Bruger du ikke streamingtjenester i din dagligdag, kan der på de fleste nye smartphones og tablets ligge flere tusinde sange i MP3-format.

Så meget fylder en MP3-fil

MP3-filer fylder så lidt, da der foregår en komprimering, der kaldes for destruktiv kompression. Ved destruktiv kompression skæres noget af den oprindelige lyd væk, ved hjælp af avanceret software. Softwaren bygger på hvilke lyde mennesket opfatter samt hvilke lyder der overdøves af andre lyde.

En fuldt komprimeret MP3-fil fylder ca. en tiendedel af filens oprindelige størrelse, mens den stadig lyder tæt på den oprindelige lydkvalitet. Kvaliteten af MP3-filer kan variere, da der ikke findes nogen officiel metode til indkodning af MP3-filer.