Upload er, når der flyttes fra din computer eller smartphone til en server på internettet, som når du sender filer via Skype, og en hurtig upload hastighed er vigtig, hvis du spiller spil via internettet. Download er, når du henter ting fra nettet til din smartphone eksempelvis apps og software. Der er ingen forskel i upload og download, undtagen at de bevæger sig i hver sin retning i trafikken – upload er udadgående trafik, og download er indadgående trafik.

Hvad er upload hastighed

Din upload hastighed er den tid, som det tager for din smartphone at sende data til internettet. Du bruger din upload hastighed, når du ligger billeder på Facebook, og hastigheden afgører, hvor hurtigt billedet bliver uploadet til Facebook. Der er forskellige upload hastigheder afhængig af, om du bruger Wi-Fi eller mobildata.

Hvad er download hastighed

Download hastigheden er, hvor lang tid det tager for din computer at hente data fra nettet, som når du for eksempel henter Netflix eller Spotify app’en på din smartphone, så du kan streame, eller når du henter dokumenter fra eksempelvis skolen eller arbejdet. Jo lavere en download hastighed du har, jo længere tid vil det tage at downloade filer.

Hvorfor er hastighederne forskellige?

I langt de fleste tilfælde vil du i dit abonnement have en upload hastighed, som er lavere end din download hastighed, og det er der en simpel forklaring på, nemlig at vi downloader langt mere, end vi uploader, og download hastigheden er dermed vigtigst for de fleste. Hvis du uploader mange store filer til internettet, vil det være en god ide med en høj upload hastighed.