Du må ikke selv opsige dit abonnement, når du skal flytte dit nummer over til os. Vi kan nemlig ikke flytte dit nummer, hvis det er under opsigelse eller lukket ned.
Hvis dit abonnement er opsagt eller er under opsigelse, skal du kontakte din nuværende udbyder, som enten skal annullere opsigelsen eller genåbne dit abonnement.
Der er 2 måder at flytte dit nummer på:
1. Ønskeflytning
Du kan frit vælge, hvornår du vil flytte dit nummer. Når dit nye teleselskab beder om at få dit nummer flyttet, vil det ske på den dato, du ønsker at flytte dit nummer. Dog tidligst til den førstkommende arbejdsdag. Du skal være opmærksom på, at hvis du vælger at flytte dit nummer på en ønsket dato, så skal du ikke vente på, at din eventuelle binding eller opsigelsesperiode udløber. Dit gamle teleselskab har mulighed for at sende dig en slutfaktura, da du er forpligtet til at overholde bestemmelserne om bindings- og opsigelsesperiode i den kontrakt, som du har indgået med dem. Du skal også være opmærksom på, at du kan blive dobbeltfaktureret, dvs. betale til dit gamle teleselskab indtil din binding eller opsigelsesperiode udløber, og betale til dit nye teleselskab for dit nye abonnement fra den dag, du har flyttet dit nummer.
2. Udløbsflytning
Du kan flytte dit nummer, når din binding eller opsigelsesperiode er udløbet. Dette kaldes en nummerflytning efter endt bindings- og opsigelsesperiode - eller en udløbsflytning. Vælger du dette, vil dit nummer blive flyttet til dit nye teleselskab den første arbejdsdag efter din bindings- eller opsigelsesperiode er udløbet, og du vil derfor ikke blive opkrævet for indfrielse af bindings- eller opsigelsesperiode.
Der findes ikke en fælles standard for opsigelsesperioden. Det betyder, at nogle udbydere vil have 30 dages opsigelse, indeværende måned + 30 dage, udgangen af igangværende måned og ingen opsigelsesperiode.
Hvis din nuværende udbyder ingen opsigelsesperiode har, vil dit nummer blive flyttet den næstkommende hverdag. Det kan føre til, at du ikke når at modtage dit simkort inden nummeret bliver flyttet til din nye udbyder. Her er nogle råd til, hvordan du kan undgå det:
- Planlæg din nummerflytning i forvejen
- Bestil dit nye abonnement med eSIM
- Ændre overførselsdatoen via nummerflytnings-sms´en du har modtaget.
Skal jeg have et midlertidigt nummer, hvis jeg flytter til jer?
Nej, vi har ikke som udgangspunkt midlertidige numre i forbindelse med flytning af dit mobilnummer til os.
Hvis der skulle være problemer med at flytte dit nummer, vil du blive kontaktet af os.
Guide til at ændre din nummerflytningsdato
1. Find beskeden der indeholder din nummerflytningsdato.
2. I beskeden finder du et link, hvor du kan se og ændre din nummerflytningsdato. Klik på linket.
3. Du kan nu se og ændre din nummerflytningsdato.
Gode råd til nummerflytning
- Planlæg din nummerflytning i forvejen
- Tjek nummerporteringens status
- Vælg eSIM i købsflowet, hvis din enhed understøtter det.
Herunder finder du en liste over de største danske udbyderes opsigelsesperioder.
Telias netværk - 30 dages opsigelsesperiode:
Telia, Call me, Mit Tele, Alka mobil, Minitel, Waoo + Glenten (indeværende måned + 30 dages opsigelse).
Telias netværk - Ingen opsigelsesperiode:
Altibox, Lycamobile, Greentel.
Telenors netværk - 30 dages opsigelsesperiode:
Telenor, Telavox.
Telenors netværk - Opsiges til udgangen af igangværende måned:
CBB, dukaTALE, OK mobil, Evercall, Greenspeak.
Telenors netværk - Ingen opsigelsesperiode:
Lebara
TDC netværk - 30 dages opsigelsesperiode:
Yousee, Telmore, Eesy, Relatel, HALLO, Nettalk, Stofa mobil, TDC, Velkommen, Fastnet.nu
TDC netværk - Ingen opsigelsesperiode:
Unotel
TDC netværk - Opsiges til udgangen af igangværende måned:
Viptel
3 netværk - 30 dages opsigelsesperiode:
3 mobil
3 netværk - Opsiges til udgangen af igangværende måned:
Oister, Flexii