En gigabyte er 1.000.000.000 bytes, og gigabyte er en form for måleenhed, du kan bruge, når du skal se hvor meget data, der er plads til på en harddisk. Gigabytes bruges også som betegnelse for mængden af mobildata på et device, og du kan typisk læse 1.000 e-bøger med 1 gigabyte data.

Hvad er en gigabyte?

En gigabyte er en type måleenhed, der angiver hvor meget data, du kan lagre på en harddisk. En harddisk på din computer, smartphone og tablet har et låst antal gigabyte. Det betyder, at du ikke kan lægge flere gigabytes på dit devices harddisk. Hvis du mangler plads på din telefon, computer eller tablet, kan du købe et hukommelseskort eller en usb-stick.

Hvad er en byte?

Alle computersystemer er bygget op omkring det binære system (0 og 1) – en bit er 0 eller 1. En byte er en samling af bits, og der er normalvis otte bits i en byte.
En gigabyte er ikke mindre end 1.000.000.000 bytes.

Gigabytes bruges især i hukommelsesenheder, såsom harddiske og usb-sticks, og du kan bruge dem til at sammenligne størrelsen af hukommelse samt se hvor meget plads et program eller app skal bruge, før du kan installere den.

Det kan du med 1 GB på dit device

Gigabyte bruges også ifm. at du downloader og uploader på din computer, smartphone eller tablet – det skal du typisk bruge Wi-Fi eller et abonnement til.

Med 1 GB mobildata kan du f.eks.:

·         Lytte til 20 timers musikstreaming (eks. Spotify og Apple Music) – det er ca. 300 sange

·         Se 100 videoer på Youtube

·         Bruge Google Maps i 16 døgn i træk

·         Læse 1.000 e-bøger

·         Uploade 500 billeder til Facebook