Et styresystem er et af de vigtigste elementer i et device, da det er systemet, som dirigerer alle enhederne i computere – altså også computere i smartphones, phablets og tablets.

Hvad er et styresystem?

Et styresystem er et af de helt grundlæggende programmer i et device, men det er samtidig et yderst komplekst stykke software - det forkortes OS. Det kaldes også for et operativsystem.

Et styresystem dirigerer alle computerens forskellige enheder, så din telefons hardware, så at sige, er i stand til at tale sammen. Det gør hardwaren ved at udveksle data imellem sig.

Hovedelementerne i et styresystem

Et styresystem er opbygget af flere forskellige delelementer. Et moderne styresystem består af:

·         Kernen – den mest centrale del af et styresystem. Kernen kontrollerer ressourcerne til RAM samt adgangen til lagerplads. Kernen er forbindelsen mellem hardware og software.

·         Drivere, moduler eller sub-systemer – deres formål er at standardisere grænsefladen til forskellig hardware eller software. Den fungerer som en oversætter af den data, der kommer. Eksempelvis kan den oversætte et billede fra hukommelses-hardwaren, så en anden type hardware kan forstå det.

·         Skallen – når brugeren skal kommunikere med systemet, så foregår det via skallen. På smartphones, tablets og computere bruges en grafisk brugerflade – skrivebordet eller hjemmeskærmen med apps og ikoner.

De mest populære styresystemer

Der findes flere forskellige slags styresystemer til tablets og smartphones, men systemet er præ-installeret fra producentens side, når du købet et nyt device.

De mest populære styresystemer til håndholdte devices:

·         iOS – et styresystem udviklet af Apple til deres egne produkter.

·         Android – et styresystem udviklet af Google, der bruges i blandt andet Samsungs produkter.

·         Microsoft Windows CE – et styresystem udviklet af Microsoft.