Hvad er HDR?
HDR står for High Dynamic Range, og det bruges i forbindelse med kameraer på smartphones og tablets. Når vi snakker om Dynamic Range, så er det helt grundlæggende den forskel, der er mellem det lyseste lys og mørkeste mørke, du kan indfange – og bagefter se – på dit billede.
Hvis du tager et billede, der ligger uden for dit kameras dynamic range, så vil lyset blive udvasket og ligne små pletter af lys, hvorimod det sorte, vil være en sort plet på billedet. HDR er tilgængeligt på mange af de nye devices.
Sådan virker HDR
Når du tager et HDR billede på din smartphone eller tablet, har du i virkeligheden taget mere end ét – eller dit device har. Grunden til dette er, at et HDR foto er sammensat af mange forskellige fotos taget ved forskellige eksponeringer. Billedet du ser, har altså flere detaljer med takket være de mange billeder.
HDR på smartphones og tablets
Hvis du gerne vil bruge HDR funktionen på din tablet eller smartphone, så kan du gøre det, når du tager billedet. På en iPhone kan du trykke direkte på ”HDR” skærmen, så du tager et HDR billede. Du skal være opmærksom på, at et HDR billede fylder mere end et almindeligt billede, da det er sammensat af mange billeder.
Du kan på de fleste smartphones og tablets se, om deres kamera giver dig muligheden for HDR. Der findes også forskellig software til at gøre de sorte og hvide nuancer bedre, men et HDR foto vil klart være at foretrække over software.