Mobilt bredbånd er internet, du kan tage med dig overalt via en USB-stick, router eller et SIM-kort. Mobilt bredbånd fungerer ligesom 4G på din smartphone, men du har kun adgang til internettet - du kan altså ikke ringe op.

Hvad er mobilt bredbånd?

Mobilt bredbånd kan du bruge på din computer, smartphone og andre elektroniske enheder. Det kan både være noget, du sætter i dit device eller en ekstra elektronisk enhed, du tager med dig. Mobilt bredbånd bruger mobildata til at forbinde dig med internettet.

Typer af mobilt bredbånd:


• Router – her fanger en lille boks det trådløse signal, og gør det tilgængeligt for andre enheder med Wi-Fi (ligesom med internettet derhjemme)

• SIM-kort – du sætter SIM-kortet i din smartphone, tablet eller phablet, og så kan du gå på det mobile netværk.

• USB-stick – bruges som regel til computere og fjernsyn, så enheden kan få direkte adgang til det trådløse netværk


Du kan få et mobilt bredbånd-abonnement, uanset om du vil bruge SIM-kort, USB-stick eller router. Du bestemmer selv mængden af data – ligesom med et almindeligt mobilabonnement.

Hastighed på mobilt bredbånd

Når vi snakker om hastigheden på mobilt bredbånd, er det download og upload, der tales om.

Hastighed på 3G og 4G:


3G - Download: 2-12 Mbit/s og Upload: 1-4 Mbit/s

4G - Download: 17-71 Mbit/s og Upload 5-43 Mbit/s


Hastighederne nævnt ovenfor er hastighederne udendørs. Vær opmærksom på, at hastigheden kan variere fra sted til sted. Vælg derfor en mobilt bredbånd-leverandør, der har bred dækning i hele Danmark.

Forskellen på mobilt bredbånd og almindelig bredbånd

Almindelig bredbånd får du via et stik i væggen. Du forbinder dit modem og din router fysisk til hinanden med kabler fra stikket. Herefter kan du så koble en computer til via et netværkskabel. Har du en trådløs router, kan du koble din computer, fjernsyn etc. til internettet via Wi-Fi.

Mobilt bredbånd fanger det trådløse signal i luften, ligesom din mobiltelefon, så du kan komme på internettet. Den kan forbinde din enhed via Wi-Fi med en router eller direkte via USB-stick eller SIM-kort i dit device.

Mobilt bredbånd kan du altså tage med dig overalt, mens du med almindeligt bredbånd er begrænset af længden på kablet.