De fleste apps til skærmoptagelse kræver at man rooter sin mobiltelefon, og dermed mister garantien. Der findes dog også apps, som du kan bruge uden at skulle foretage nogen ændringer – det er dem vi vil præsentere for dig her.

Rec. (Screen Recorder)

Dette er en af de ældste screen recording apps til Android. Den fungerer super godt, og har en række mere avancerede funktioner, som du kan vælge at bruge, så som hvor stor bit rate der skal optages med, på din smartphone.

Lollipop Screen Recorder

Er du til simple apps, vil du elske Lollipop Screen Recorder. Her bliver du mødt af en enkelt knap “Start Recording”, og så kan du ellers bare gå i gang med at optage hvad du nu skal have optaget på din mobiltelefon.

AZ Screen Recorder – No Root

Denne app er nok den skærmoptagelse app med flest funktioner. Du kan fx vælge at vise dit kamera sammen med din skærmoptagelse, tilføje et vandmærke, lave timelape, bruge slowmotion, ændre bitrate og mere.

Mobizen Screen Recorder

Mobizen er helt klart en af de mest brugervenlige skærmoptagelses app, da den sørger for alt konfigurationen selv. Efter du har lavet en skærmoptagelse, kan du selv trimme videoen, hvis der er noget af optagelsen du ikke har brug for.

Bedste Screen Recorder

App-udviklerne bag denne app, mener selv, at de har lavet den bedste screen recorder app, og selvom den er ganske god, er der også nogle irritationsmomenter, så som mange reklamer, og tidslimit på hvor lang en skærm optagelse kan være.

ADV Screen Recorder

Denne app har nogle gange nogle småfejl, som gør den lidt irriterende. Når den virker er den dog rigtigt god, og har en fed funktion med at du kan tegne over skærmoptagelsen, hvis du for eksempel gerne vil vise et bestemt areal af din telefon.

Kilde: phonearena.com