Et QWERTY-tastatur er opbygget, så du kan skrive hurtigere ved at skifte mellem venstre og høje hånd, og det har gjort det til verdens mest almindelige tastatur i verden på tværs af devices.

Hvad er et QWERTY tastatur?

Et QWERTY-tastatur er det mest anvendte tastatur til computere samt smartphones, phablets og tablets. Selve navnet QWERTY kommer fra opbygningen af tastaturet, hvor bogstaverne q, w, e, r, t og y er de første seks bogstaver i den øverste række af bogstaver på tastaturet.

QWERTY-tastaturet er oprindelig lavet til skrivemaskiner, og det blev udviklet, så tasterne ikke sætter sig fast, når en person skriver.
Bogstaver der ofte optræder efter hinanden i engelske ord er placeret langt fra hinanden. Det har blandt andet vist sig at være praktisk, da du kan skrive hurtigere, når du skrifter mellem venstre og højre hånd.

Du kan skifte tastaturet på din smartphone og tablet ud med et andet tastatur. Det kan være en anden slags tastatur samt et særligt tastatur som eksempelvis et GIF-tastatur.

Det halve QWERTY-tastatur til smartphones

De tidlige smartphones brugte tastaturudgaven halvt-QWERTY, hvor to bogstaver deler den samme knap. Det resulterede helt logisk i færre knapper på tastaturet, hvilket var vigtigt i forhold til den sparsomme plads på mobiler og anden hardware, såsom computere.

Bogstaverne Q og W deler samme knap på tastaturet, og du skriver et Q med ét tryk, mens du skriver et W med to tryk på knappen. Det var altså en praktisk løsning, at det halve QWERTY-tastatur blev indført, så en smartphone ikke blev fyldt med knapper.

QWERTY-tastaturet er over 100 år gammelt

QWERTY-tastaturet blev opfundet helt tilbage i 1868 af Christoph Sholes, og blev i 1873 brugt til skrivemaskiner. Siden da er tastaturet blevet mere og mere populært, og det er i dag det mest brugte tastatur på nye smartphones, phablets og tablets