• Levering: 1-2 hverdage
  • Forsikring 6 mdr. 0 kr.
  • 14 dages fri returret
  • Få Podimo Podcast til 0 kr. - vi gi'r!
  • Rentefri afbetaling
  • Levering: 1-2 hverdage
  • Forsikring 6 mdr. 0 kr.
  • 14 dages fri returret
  • Få Podimo Podcast til 0 kr. - vi gi'r!
  • Rentefri afbetaling

Mobiltelefon til ældre

I den moderne verden har stort set alle mennesker behov for at være forbundet, når vi ikke kan være sammen fysisk. Det gælder også ældre mennesker. Til det formål er en ældrevenlig mobiltelefon en god løsning, så der er kort vej til personens nærmeste. 

Når du skal vælge en brugervenlig mobiltelefon til en ældre person, er der et par ting, du bør overveje. Telefonen skal være så ældrevenlig som muligt, og det kan betyde, at den skal have større knapper, større skærm og færre avancerede funktioner. 

Læs med herunder og få hjælp til at finde den helt rette mobiltelefon til ældre hos Call me.

Filtrer

Du kan vælge mellem forskellige typer af telefoner til ældre

Når vi bliver ældre, ændrer vores behov sig. Det samme gør den type telefon, som vi har brug for og er i stand til at betjene. Faktisk er der mange ældre, der foretrækker det simple, når det kommer til at vælge en ældrevenlig telefon, og derfor findes der mobiler, hvor alt det overflødige er fjernet. Og når vi siger overflødigt, så mener vi alt det, som en ældre person ikke umiddelbart har brug for.

Der findes et stort udvalg af ældrevenlige telefoner. Mobiltelefoner, smartphones og sågar fastnettelefoner. 

For mange ældre er en ældrevenlig mobiltelefon vejen at gå. De kan holde kontakten med familien og vennerne, når den fysiske afstand er stor. Og hvis den ældre får brug for hjælp, er der ofte nødfunktioner, som kan hjælpe der.

Hvis den ældre er mere bekendt med moderne teknologi, men stadig foretrækker en simpel løsning, så kan en ældrevenlige smartphone være en god mulighed. Her får man flere avancerede funktioner via touchskærmen, men det er stadig begrænset sammenlignet med de “almindelige” smartphones på markedet. 

En fastnettelefon kan være en bedre mulighed for nogle ældre, der blot ønsker at kunne ringe til sine nærmeste. 

Disse funktioner skal du se efter, når du vælger en mobiltelefon til ældre

Når det kommer til at vælge den rigtige mobiltelefon til ældre, er der visse funktioner, du bør kigge efter. En stor skærm og store knapper er vigtige for brugervenligheden. Telefonen skal også være let og have et langtidsholdbart batteri. Derudover er det vigtigt at vælge en telefon med et simpelt styresystem, der er let at navigere i for den ældre. 

Overordnet set kan du bruge disse punkter som pejlemærke for at finde den rigtige telefon til en ældre. 

  • Brugervenlighed: Brugerfladen er vigtig. En enkel og ligetil brugerflade er ofte et must for den ældre og selve pointen med at vælge en simpel telefon.
  • Størrelse: En større skærm og store taster vil være nemmere for ældre at se og bruge end mindre.
  • Batterilevetid: Vælg en telefon med god batterilevetid, så den holder hele dagen uden at skulle genoplades. Jo mindre, man skal tage stilling til, jo bedre.
  • Tastaturet: Hvis den ældre skal bruge telefonen meget, skal du sørge for, at tastaturet er nemt at bruge.
  • Kamera: Nogle ældre mennesker nyder at tage billeder med deres mobiltelefoner, så kig efter et med et kamera, som de nemt kan bruge.
  • Høreapparatkompatibilitet: Hvis den ældre har et høreapparat, så sørg for, at mobiltelefonen er kompatibel med det.
  • Nødfunktion: En telefon, der kan sende en nødalarm til et familiemedlem eller en anden omsorgsperson kan have stor betydning for den ældre. 

Det vigtigste er, at det er så nemt som muligt at bruge mobilen for den ældre. Vælg først og fremmest en telefon med nogle store knapper og et overskueligt display. Dette vil gøre det meget nemmere for dem at se og ringe op samt både skrive og læse SMS’er. 

Og så er batteriet bare vigtigt. For hvis telefonen kan holde strøm i dagevis, så er chancen for, at den virker, når der er brug for det, meget større. 

Det individuelle behov er vigtigst, når du vælger en ældrevenlig mobil

Når man vælger en mobiltelefon til ældre, så er det ud fra nogle særlige kriterier. Ældre har ofte andre behov, når det kommer til en mobiltelefon, end yngre mennesker har; for eksempel foretrækker nogle ældre et fysisk tastatur frem for en berøringsskærm. Og selvom et kamera kan være en vigtig funktion for nogle, kan andre opleve, at de aldrig bruger det og foretrækker en enklere telefon.

Når du skal vælge en mobiltelefon til en ældre person, er det derfor vigtigt at undersøge deres behov og finde en model, der passer til dem. En berøringsskærm kan være svær for dem at bruge, hvis de aldrig har været vant til det, så en telefon med et fysisk tastatur ville være bedre i den situation. 

Så overvej hele tiden, hvad der er vigtigst, så din far, mor eller bedsteforælder ikke står tilbage med en moderne telefon, der kan meget mere, end der er behov for. 

Husk også et passende abonnement til ældrevenlige mobiltelefoner

Ingen mobil uden et mobilabonnement. Når du alligevel står overfor at skulle vælge mellem forskellige mobiltelefoner, så kan du i samme ombæring også vælge et passende mobilabonnement dertil. 

De fleste abonnementer har data inkluderet. Men det er ikke alle ældre, der har behov for det. Hvis du kun bruger din telefon til opkald og sms'er, behøver du ikke et stort dataabonnement.

Hvis den ældre elsker at snakke i telefon, så vælge et abonnement med fri tale. Og du kan også overveje et abonnement med fri SMS, hvis det er naturligt for det ældre familiemedlem at sende beskeder. På den måde passer abonnementet til behovet.