AI er kunstig intelligens i maskiner. Artificial Intelligence betyder, at maskiner er i stand til at lære nye ting, tage beslutninger og overveje ting på samme niveau som et menneske. Den engelske forkortelse, AI, bruges ofte i Danmark, selvom vi har et dansk udtryk.

Hvad er AI?

Når vi taler om AI, er det ofte i forbindelse med computere. Artificial Intelligence hører under den gren af datalogien, der beskæftiger sig med at få computere til at ”tænke” ved hjælp af kompliceret software. Kunstig intelligens er en vigtig del af mange nye IoT-enheder.

Man kan sige, at kunstig intelligens går ud på at lave en kunstig udgave af den menneskelige hjerne. En type af AI bruges i dag i eksempelvis avancerede chatbots.

Typer af AI:


• Human – programmer, der enten tænker eller opfører sig som mennesker

• Logik – systemer, der enten tænker logisk eller opfører sig logisk.


Der findes en test til at finde ud af, om en computer er intelligent. Den kaldes for en Turing test, og blev opfundet af Alan Turing i 1950. Testen går ud på, at et menneske skriver med computeren og et andet menneske – kan personen ikke skelne de to fra hinanden, er computeren intelligent.

En computer skal besidde følgende evner, hvis den skal betegnes som intelligent:


• Viden om (det naturlige) sprog – grammatik, tegnsætning m.m.

• Evnen til at lære – tilpasse sig nye situationer

• Fornuft – svare naturligt på spørgsmål og drage konklusioner

• Hukommelse – huske (de vigtige) detaljer af samtalens indhold


Til en Turing test er der ikke direkte kontakt mellem brugeren og computeren. Derfor er Turing-testen blevet udvidet til også at dække syn og bevægelse i en såkaldt Total Turing Test. Her skal computeren også fortolke billeder samt håndtere og fortolke objekter den får af brugeren.

Historien bag Artificial Intelligence

Hvor AI tidligere handlede om at skulle erstatte hjernen med en stor regnemaskine, ser vi nu mere intelligens som mange forskellige enheder, der arbejder sammen.

Udtrykket Artificial Intelligence blev første gang brug i 1955 af John McCarthy. Forskningen inden for AI er startede med de computere, der så dagens lys kort forinden. McCarthy betragtes som den kunstige intelligens’ fader.

Nogle af de første intelligente maskiner var skak-spillende computere. I løbet af 50’erne og 60’erne forventede mange, at maskiner med menneskelig intelligens var lige om hjørnet. Der er dog lang vej fra den kunstige intelligens i vores smartphones til en kunstig hjerne.

AI i hverdagen og fremtiden

AI er blevet en del af hverdagen, og du finder den blandt andet i støvsugerrobotter. Disse robotter kan ikke bestå en Turing test, men mange robotter kan i dag ”tænke selv”. Det gælder eksempelvis også de selvkørende biler, Google og avancerede chat-robotter. AI vil også blive brugt i virtual reality i fremtiden, så spilleren kan interagere meget mere med figurer og elementer i den virtuelle verden. Teknologien bruges også i blockchain, der er teknologien bag Bitcoin.

I fremtiden vil maskiner kunne navigere rundt i den fysiske verden helt af sig selv – uden input fra mennesker. Der vil dog være tale om maskiner, der automatiserer visse opgaver og rutiner – en kunstig menneskehjerne er mange år ude i fremtiden.

Talegenkendelsessoftware som SIRI vil også blive en større del af fremtiden, end den er nu. Face ID-teknologien er også kun mulig pga. avanceret kunstig intelligens - det hele kører på selve mobilen.