Samsung Galaxy Note 3

Samsung Galaxy Note 3 er det, man populært sagt kalder en phablet, da den forener det bedste fra både smartphone- og tablet-verden. Det betyder, at du ikke kun har en mobiltelefon, men faktisk har dit eget lille kontor med på farten. Det gør det nemt for dig at arbejde, planlægge, multitaske og organisere ligegyldigt, hvor du befinder dig.

Den revolutionerende pen

Med Galaxy Note 3 følger den smarte S Pen, som giver dig et væld af funktioner og vil ændre den måde, du bruger din mobiltelefon på. Holder du f.eks. S Pen hen til skærmen og klikker på siden af pennen, får du med det samme adgang til Air Command og fem smarte S Pen-funktioner. Du kan bl.a. skrive en note, der automatisk konverteres til formateret tekst, eller du kan gemme et skærmbillede og skrive notater direkte ovenpå det.

Et kontor i lommeformat

S Pennens mange funktioner betyder også, at din Note 3 fungerer godt som et arbejdsredskab, du kan tage med dig på farten. Med S Pennen kan du tage notater, som du efterfølgende kan bladre i og redigere i, ligesom de også kan forvandles til digitale notater, eller du kan notere et navn, adresse eller et telefonnummer med S Pennen i Action Memo-funktionen, hvorefter teksten genkendes og kan blive brugt til at søge efter oplysninger i kort- og telefonprogrammer. En anden brugbar funktion er Scrap Book, hvor du nemt kan organisere og gemme links, billeder, tekster og lignende ved at tegne en cirkel rundt om det på skærmen.

Stor og skarp skærm

Den store skærm på hele 5,7” har en perfekt størrelse til både arbejde og fornøjelse. Skærmen i Full HD og Super AMOLED gør, at farverne er utroligt flotte og klare. Så ligegyldigt om du skal se film, lave PowerPoints eller skrive mails, giver den store skærm dig en suveræn og effektiv oplevelse.

Flot og enkelt design

Trods det kraftfulde maskineri og den store skærm er Galaxy Note 3 faktisk et relativt let og tynd sag med en vægt på 168 gram og en tykkelse på 8,3 mm. Telefon er skabt i plastik og bagsiden er i kunstlæder kantet med fine sting, hvilket giver Galaxy Note 3 et rigtig lækkert look.

Vælg selv, hvordan du betaler

Hvis du vil have fingre i Galaxy Note 3, kan du faktisk selv sammensætte, hvordan du vil betale for den. Du kan vælge at betale hele beløbet på én gang nu og her eller du kan betale et mobiltillæg på din regning i de næste 6, 12 eller 24 måneder. Der er ingen renter eller gebyrer forbundet med mobiltillæg, ligesom det heller ikke ændrer ved mindsteprisen.